Forsamlingshuse

I landsbyklyngens område findes der 8 forsamlingshuse,
– se mere om dem herunder.

Landsbyklyngen Kronjylland har nedsat en arbejdsgruppe, der kigger på samarbejdet mellem 7 af forsamlingshusene.

Kontakt formand Ole Horsager Clausen på olehorsagerclausen@gmail.com, hvis du vi vide mere.

 

Gimming Forsamlingshus

Gimming Forsamlingshus har en sal på ca. 100 kvm. Dertil et godt køkken på ca. 12 kvm, hvor man godt kan lave mad.
Der er mulighed for lån af projekter og højttalere til fremvisning af billeder og lyd. Den oprindelige scene fungere idag som bar, og bruges som “backstage” når Randers Egnsteater er på besøg. Huset har handicaptoilet, og der er en handicapvenlig indgang. Der er ganske få p-pladser, men der er mulighed for, at parkere langs de omkringliggende veje.

Lejepris for medlemmer 1100 kr. plus div.
Lejepris for ikke medlemmer 1700 kr. plus div.

Egne arrangementer: Fastelavn, fællesspisning, Skt. Hans, loppemarked, banko, julemarked, juletræ og Liciaoptog i kirken.
Spørgsmål og booking: Signe Kirkegaard 86441927

Hjemmeside: Gimming forsamlingshus
Facebook: Gimming forsamlingshus


Lem forsamlingshus

Lem Forsamlingshus har været byens samlingssted i 108 år. Vi har et super flot forsamlingshus, der oser af historie og hygge. Mange i byen har brugt huset til store familiebegivenheder, og som et lokalt samlingssted i generationer. Vi ved vi har noget særligt her ude i Lem. En kulturarv i form af et gammelt forsamlingshus, samt et lille samfund med mennesker der gerne vil hinanden.
Lem Forsamlingshus har hjemmesiden www.lemforsamlingshus.dk  Her kan man i kalenderen se hvornår forsamlingshuset er ledigt, og derefter ringe til udlejeren, hvis mobilnr. også står på hjemmesiden.
Forsamlingshuset deler p-plads med kirken, og der er ca. 20 parkeringspladser her. Derudover kan der lovligt parkeres flere steder på Lemvej  ved forsamlingshuset.
Husets faste arrangementer: Fastelavnsfest, sommerfest, høstfest, bankospil, juletræsfest.

 

Lindbjerg Forsamlingshus

Lindbjerg forsamlingshus er opført i 1935.

Lejepris for medlemmer: kr. 800,- plus div.
Ikke medlemmer: kr. 1100,- plus div.

Hjemmeside: Lindbjerg Forsamlingshus

Facebook: Lindbjerg Forsamlingshus

 

 

 

Linde Forsamlingshus

Linde Forsamlingshus er et godt hus, som løbende er blevet renoveret. Inden for de senere år bl.a. nyt tag med isolering, et flot moderne køkken med industriovn, industriopvasker, gaskogebord, stort køleskab og fryser og et nyt renoveret dametoilet samt handicaptoilet.
Der er plads til ca. 90 personer. Der er lydanlæg og stor scene.
Lejepris for medlemmer 1500 kr. incl. rengøring + strøm 2,5 kr. pr.kw. Lejepris for ikke medlemmer 2000 kr. incl. rengøring + strøm 2,5 kr. pr. kw.

Egne arrangementer (standard): Teater, fællesspisning,  juletræ, fastelavn, musikarrangementer.
Booking: pr. telefon til Nete Hoe 51862272
Spørgsmål: Hanne Hoe 40966166.

Hjemmeside: Linde Forsamlingshus
Facebook: Linde Forsamlingshus

 

Mejlby Forsamlingshus

Det hyggelige og veludstyret forsamlingshus vil med sikkerhed danne en god ramme om din næste fest. Huset har service til 120 gæster, køkkenet er udstyret med 3 komfurer, køle/fryse faciliteter samt stor opvaskemaskine.

Lejepris for medlemmer: kr. 1200,-
For ikke medlemmer: kr: 1500,-
Priser er incl. service, men plus kr. 300,- til obligatorisk rengøring

Hjemmeside: Mejlby forsamlingshus

 

Mellerup Forsamlingshus

Mellerup Forsamlingshus kan rumme 100 personer.
Udlejning for medlemmer kr. 850,-
For ikke medlemmer kr. 1.050,-
Priser er plus forbrug.

Kontakt: Per Jensen, Tlf. 31 47 50 51

Facebook: Mellerup forsamlingshus

 

Støvring Forsamlingshus

Støvrings Forsamlingshus blev bygget i 1889, og har siden starten været fælles mødested for byens borgere. Huset er 165 kvm. Det er fordelt på to sale, et godt køkken, samt garderobe og to toiletter. Man kan parkere umiddelbart nærhed af huset. Der er gode forhold til madlavning i køkkenet, og der er mulighed for fremvisning af billeder og lyd i salen. Forsamlingshuset er handicapvenligt med handicapindgang og -toilet. Huset har puslebord til barnets bleskift.

Af egne arrangementer kan bl.a. nævnes: fastelavnsfest, byfest, fællesspisning,
Skt. Hansfest, banko og juletræsfest.

Lejepris for medlemmer: kr. 600,- plus diverse.
Lejepris for ikke medlemmer: kr. 1000,- plus diverse.
Forsamlingshuset lejes ikke ud til ungdomsfester.

Kontakt for mere information: Helle Thomsen tlf.: 40758456

Facebook: Støvring forsamlingshus